- Om Camillas Dinér
- Bestilling

Camillas Dinér blev etableret 1. november 2001, hvor Camilla købte Ejerbaunehøjs Dinner. Siden er få leveringer til lokalområdets fester, blevet til en virksomhed der leverer mad med fantastisk smag til hele østjylland og et godt stykke ind i det syd- og midtjyske.
Fra den første dag, har det altid været vores mission at levere mad med fantastisk smag, der er et positivt bidrag til festen, uanset om det er en mindre familiemiddag, den store halfest, festivallen, nytårsmenuen der nydes med vennerne eller receptionen til virksomhedens store jubilæum.
For at kunne levere en fantastisk oplevelse hver gang, har vi en stab af dygtige medarbejdere, der forstår vores mission.
Vores bidrag til festen, såvel som den ånd vi hver dag arbejder under i køkkenet, kan beskrives med tre ord.
Fantastisk
Vi skaber en fantastisk madoplevelse, med fantastisk smag. Vi skaber en fantastisk arbejdsplads, hvor det er dejligt at gå på arbejde, og hvor alle har lyst til at bidrage til, at kunderne oplever at deres investering giver et fantastisk afkast.
Troværdig
Vi holder hvad vi lover - altid. Vores kunder ved, at det de har bestilt er det de som minimum får. Alle i Camillas Dinér siger tingene som de er - vi gør brug af klar tale. Vi lover at levere en fantastisk madoplevelse, og det betyder også, at vi ikke giver rabat. Alle kunder er vigtige kunder og af betydning for vores succes. Ønsker du som kunde, at se vores tilfredshedsmåling, kan vi sende dig en detaljeret måling med selve svarene fra vores kunder. Send en mail til allan@camillasdiner.dk.
Ansvarlig
Vi er ydmyge overfor den tillid vores kunder viser os. Vi gør vores yderste for at udfylde den tillid. Det er vores ansvar som enkelt personer såvel som virksomheden, at vores kunder oplever de får en fantastisk madoplevelse. Alle vores handlinger afspejler denne ansvarlighed.
Social ansvarlighed.
Hos Camillas Dinér tror vi på langsigtede indsatser, både i vores virksomhed og i verden generelt. Derfor har vi taget følgende beslutninger indenfor social ansvarlig adfærd.
Medarbejdere:
Vi tror på menneskelig udvikling og udnyttelse af det personlige potentiale, og bidrager økonomisk til, at vores medarbejdere udvikler sig som mennesker. Vores medarbejdere er et postivt bidrag for virksomheden og dens kunder, når de oplever de er et positivt bidrag overfor deres familie og øvrige sociale relationer.
Sponsorater:
Vi har besluttet, at følgende organisationer får et årligt bidrag fra os. Organisationerne er udvalgt ud fra en overbevisning om at langsigtede indsatser, der bidrager til udvikling af den menneskelige resource, indsigt og forståelse for den indbyrdes forbundethed vi alle har til hinanden.
- PLAN. Sponserbarn. Formål: barnets udviking, læring og forståelse for at verden er større end ham selv passer til vores værdigrundlag for udvikling.
- Hver måned kører vi en auktion over buffeter. Herfra går 20% af salgsprisen til månedens velgørende formål, som er udvalgt af medarbejderne i Camillas Dinér.